Stress

Forståelse af Stress:

Stress er ikke en sygdom, men snarere en reaktion på belastning. Definitionen lyder:

"Den tilstand, der opstår, når ydre krav fra omgivelserne eller indre krav fra personen selv overstiger personens ressourcer."

Dette komplekse fænomen kan opdeles i tre grundlæggende elementer, der kombineres på forskellige måder for hver enkelt person.

Belastningsreaktion:
- Stress er karakteriseret som en reaktion på belastning eller pres, enten fra omgivelserne eller internt fra individet selv.
Ydre og Indre Krav:
- Stress opstår, når kravene, enten eksterne fra omverdenen eller interne skabt af individet selv, overstiger de ressourcer, som personen har til rådighed.
Individuelle Forskelle:
- Hver persons stressoplevelse er unik, da de tre elementer kombineres i forskellige proportioner, hvilket resulterer i en bred vifte af stressrespons blandt individer.

Forståelsen af stress som en dynamisk interaktion mellem krav og ressourcer hjælper med at skabe en nuanceret tilgang til håndtering af stress og støtter individuel tilpasning baseret på personlige behov og ressourcer.

Forskellige Former for Stress:

Stress kan opdeles i to hovedkategorier: kortvarig og langvarig stress. Begge typer påvirker kroppen på forskellige måder.

Kortvarig Stress:

Kortvarig stress er en naturlig reaktion, der hjælper os med at håndtere fysiske og kognitive udfordringer ved at forberede os til kamp. Dette kan være gavnligt i forskellige situationer som trafik, eksamener eller sportsaktiviteter. Kortvarig stress:

Øger opmærksomheden og skærper sanserne.
Forbedrer koncentrationen, fokus og indlæringsevnen.
Øger sukker- og fedtniveauer i blodet for at forsyne musklerne med energi.
Øger blodgennemstrømningen og pulsen for at forberede musklerne på aktivitet.

Selvom kortvarig stress kan være gavnlig, er det afgørende at opretholde en balance mellem stressede og ikke-stressede perioder for at give kroppen mulighed for restitution.

Langvarig Stress:

Langvarig stress kan have alvorlige konsekvenser, da kroppen konstant udsættes for belastning. Dette kan påvirke hukommelse, koncentration og reguleringen af blodsukkeret negativt. Langvarig stress:

Overbelaster hukommelse og koncentration, hvilket kan føre til kognitive udfald.
Nedsætter evnen til at regulere blodsukkeret.
Øger sukker- og fedtniveauer i blodet, hvilket kan påvirke hjerte og kredsløb.
Forhøjer blodtrykket, hvilket belaster hjerte og kredsløb.
Svækker immunforsvaret, hvilket øger risikoen for infektioner.

Langvarig stress kan være forbundet med udviklingen af alvorlige sundhedsproblemer som hjerte-kar-sygdomme, type-2 diabetes og forskellige overfølsomhedssygdomme.

Kilder: sundhed.dk, rm.dk og sst.dk

Fysiologiske Reaktioner på Stress:

Stress udløser komplekse fysiologiske reaktioner i kroppen, da den forbereder os på at tackle fysiske udfordringer og trusler ved at frigive energi nok til kamp eller flugt. To afgørende systemer, nervesystemet og hormonsystemet, samarbejder som det neuroendokrine system.

Aktivering af Stressrespons:
Når en stressor opfattes som en trussel, aktiverer amygdala, hjernens frygt- og forsvarscenter, hypothalamus og hypofysen. Dette starter "kommandovejen," hvor binyrerne, skjoldbruskkirtlen eller kønsorganerne informeres.
Adrenalinfrigivelse:
Hypofysen signalerer binyrerne om at frigive adrenalin. Adrenalin påvirker flere organer ved at øge pulsen, udvide bronkier og pupiller, sænke fordøjelsen samt frigive glukose og fedt fra leveren, forberedende til "kamp-flugt" scenariet.
Kortisolfrigivelse:
Når den første stressreaktion aftager, stimulerer binyrebarken frigivelsen af kortisol, et anti-inflammatorisk hormon. Kortisol hæmmer immunforsvaret og øger glukoseniveauet for at sikre energiforsyningen under stress. Ved langvarig kortisolbelastning kan det dog have negative effekter på stofskiftet, fordøjelsen, knoglevæv og reproduktionssystemet.

Vedvarende stress kan føre til symptomer som beskrevet under "langvarig stress" tidligere. Det er vigtigt at forstå disse fysiologiske processer for at tackle og reducere langvarig stress.

Kilder:
cancer.dk, stresstalk.dk, sciencedirect.com og sund-forskning.dk

Stress i Danmark:

Forekomsten af stressramte danskere er i konstant stigning, hvilket afspejler en bekymrende tendens. Statistikker viser en gradvis stigning fra 21% i 2013 til 25% i 2017 og yderligere til 29% i 2021. Kvinder rapporterer i højere grad (34%) stress i forhold til mænd (25%). Især i aldersgruppen 16-24 år observeres en markant forskel mellem kønnene, hvor 31% af mændene og 52% af kvinderne oplever høje niveauer af stress. En generel regel er, at stressniveauet falder med alderen; i gruppen 65-74 år reduceres andelen af stressramte mænd til 18%, mens den for kvinder falder til 23%.

Kilde: sst.dk

Symptomer på Stress:

Stress manifesterer sig individuelt, og symptombilledet varierer fra person til person.

Typiske fysiske symptomer inkluderer:

Hovedpine
Hjertebanken
Svedeture
Hyppige infektioner
Appetitløshed
Diarré
Svimmelhed
Rystende hænder
Nedsat sexlyst

Samtidig kan stress også fremkalde en række psykiske symptomer, herunder:

Træthed og søvnproblemer
Hukommelsesbesvær
Ulyst
Anspændthed
Koncentrationsbesvær
Utålmodighed
Uforklarlig angst
Depression

Kilder: rm.dk, psykiatrifonden.dk og netdoktor.dk

Online booking

Har du brug for at booke en tid, så kan du benytte dig af mit online booking system.

Forskel på Travlhed og Stress:

De fleste af os har oplevet perioder med intens aktivitet, udfordringer eller betydelige opgaver – at have travlt. Travlhed kan være stimulerende og endda give en følelse af energi. En afgørende forskel mellem travlhed og decideret stress er tidsfaktoren. Jo længere perioden med travlhed varer, desto større er risikoen for at udvikle helbredsskadelig stress. De fysiologiske ændringer, der finder sted i kroppen under langvarig stress, adskiller travlhed fra stress. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på de førnævnte symptomer på stress.

Kilde: finansforbundet.dk

Selvtest for Stress:

Hvis du oplever alle disse symptomer på én gang, er det, udover at være yderst uheldigt, ikke nødvendigvis ensbetydende med, at du har stress, selvom det sandsynligvis er tilfældet. For at afgøre, om du har stress, har Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø udarbejdet et skema med 20 udsagn. Svarene kategoriseres som røde ("hele tiden"), gule ("nogle gange") og grønne ("sjældent").

Hvis der er 5 eller flere markeringer i den røde kolonne, anbefales det at søge egen læge, der kan henvise til yderligere undersøgelser.

Kilde: smds.dk

Årsager til Stress:

Langvarig stress har ofte sine rødder i betydningsfulde og alvorlige livsbegivenheder, ofte kombineret med en presset dagligdag præget af høj arbejdsbyrde, manglende fritid eller hvile samt personlige konflikter. Ofte udgør det en kompleks sammensmeltning af flere faktorer. Arbejdsrelateret stress er velundersøgt med hensyn til udløsende faktorer, og nogle af disse faktorer er også relevante for stress, der primært opstår i privatlivet. Generelt er det sådan, at...

Lav indflydelse på egen situation,
Følelse af meningsløshed,
Følelse af uforudsigelighed,
Dårlig social støtte,
Manglende anerkendelse,
For høje eller for lave krav,

...bidrager til udviklingen af langvarig stress. Derudover kan fysiske arbejdsforhold og specielt akkord- og skifteholdsarbejde også have negative konsekvenser.

Kilde: altompsykologi.dk, sst.dk, og sundhed.dk

Gode Råd mod Stress:

For enhver, der oplever stress, er en omhyggelig og individuel evaluering afgørende for at overvinde det. Vejen til bedring er dog sjældent lige og logisk, så det kan være en god idé at tackle stress fra flere vinkler på én gang.

Kend dine signaler:
Identificer stress tidligt for bedre at håndtere det.
Forstå dine belastninger:
At vide, hvad der påvirker dig, gør det lettere at handle effektivt.
Når du har en større indsigt i dine udløsere og deres virkning, kan du selv gøre en del for at forbedre din situation.
Planlæg din dag:
Struktureret planlægning kan forbedre overblikket og mindske risikoen for at påtage dig for mange opgaver.
Tag pauser:
Hvile i pauser er afgørende for både fysisk og mental restitution. Planlæg dem regelmæssigt.
Motionér:
Styrke- og konditionstræning på moderat intensitetsniveau kan forebygge og lindre stress samt dets bivirkninger.
Prioritér søvn:
Fysisk og mental restitution sker primært om natten, så tilstrækkelig søvn er essentiel.
Minimer stimulanser:
Reducer forbruget af tobak, alkohol og andre stimulanser, da de kan påvirke kroppen negativt og forstyrre søvnen.
Søg støtte:
Tal med folk om dine udfordringer. Rådfør dig med en psykolog, del med venner, kolleger og familie. At lade andre vide, hvordan du har det, er afgørende for at modtage hjælp.

Kilde: sst.dk og netdoktor.dk

Osteopati og Håndteringen af Stress:

Det er indlysende, at hvis man arbejder i et ugunstigt arbejdsmiljø, er det mest fornuftigt at starte med at forsøge at forbedre dette. Dog, når man husker på de fysiske symptomer nævnt tidligere i artiklen, såsom hovedpine, svimmelhed, hjertebanken og diarré, kan man også inkludere kæbespændinger. Alle disse elementer er noget, som en osteopat kan undersøge. Osteopatisk behandling sigter altid mod at genoprette ubalancer inden for eller mellem kroppens forskellige systemer: nervesystemet, hormonsystemet, organsystemet, muskuloskeletalsystemet, kredsløbssystemet og åndedrætssystemet. En sund balance mellem belastning og aflastning af disse systemer giver kroppen de bedste betingelser for restitution. Når en osteopat behandler stress og dets afledte symptomer, er der flere faktorer værd at undersøge nærmere:

Spændinger i og omkring kraniet, dets membraner og forskellige muskler, især kæbemuskulaturen.
Begrænsninger i bevægelsen i nakke og ryg.
Mobiliteten i brystkassen og åndedrættet.
Spændinger omkring organerne og deres forbindelser til skelettet.
Søvnhygiejne – er kroppen i stand til at restituere tilstrækkeligt?
Kostvaner – er der et forhøjet indtag af stimulanser og et for lavt indtag af f.eks. grøntsager?
Motion.

Disse aspekter kan enten behandles manuelt eller påvirkes ved rådgivning og vejledning. En optimal behandling og planlægning af eksterne faktorer giver kroppen (og sindet) mulighed for at komme sig ordentligt.