Handelsbetingelser

Aftale og reservation:

Ved at booke en tid i vores klinik, indgår du en aftale om behandling med os.
Vi anbefaler, at du reserverer din tid i forvejen, enten online, via telefon eller personligt i klinikken.

Annullering og ændring af tid:

Hvis du er forhindret i at møde til din aftalte tid, bedes du give os besked senest 24 timer i forvejen. Dette giver os mulighed for at tilbyde tiden til en anden patient.

Udeblivelse fra en aftalt tid eller sen annullering kan medføre et gebyr, svarende til fuld behandlingspris.

Hvis en behandling bliver aflyst af behandleren, f.eks. på grund af sygdom, vil der blive stræbt efter at tilbyde dig en ny behandlingstid hurtigst muligt.

Priser og betaling

Prisen for et behandlingsforløb, aftales individuelt med din behandler.
Der vil efter aftale være mulighed for at betale hele behandlingsforløbet samlet, eller dele betalingen op i rater.

Betaling for behandlinger skal ske på forhånd, så du sikre dig at der er tid i kalenderen til dine behandlinger og dit behandlingsforløb.
Dette er din garanti for at du kommer i mål med din behandling.

Forsikringsdækning

Vi accepterer betaling fra forsikringsselskaber i overensstemmelse med vores aftaler med dem. Det er dit ansvar at sikre, at din forsikring dækker de leverede tjenester.

Dine oplysninger

Vi beskytter dit privatliv og din sundhedsinformation i overensstemmelse med gældende databeskyttelseslove. Læs vores privatlivspolitik for at forstå, hvordan vi behandler dine oplysninger.

Behandlingsforløb

Din behandling kan omfatte øvelser og instruktioner til hjemmebrug. Det er vigtigt, at du følger anbefalingerne nøje for at opnå de bedst mulige resultater.

Ansvar og forsikring:

Vi garanterer ikke resultater.

Fysioterapeut Julie Ejersbo Martinussen har forsikret sig med en erhvervsansvarsforsikring gennem TopDanmark.
Denne forsikring dækker eventuelle skader på patienter og deres ejendele i forbindelse med behandlingen.

Ændring af betingelser

Vi forbeholder os retten til at ændre disse handelsbetingelser uden forudgående varsel. De seneste betingelser vil altid være tilgængelige på vores hjemmeside og i klinikken.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad defineres som en utilsigtet hændelse?

En utilsigtet hændelse er en begivenhed, der resulterer i skade eller indebærer risiko for skade. Du kan identificere en utilsigtet hændelse, når du som patient eller pårørende tænker.

“Det, der skete her, burde ikke være sket. Det udgør en risiko eller har konsekvenser for mig eller min pårørendes behandling. Jeg ønsker at sikre, at fagfolk lærer af denne fejl, både på dette behandlingssted og generelt i sundhedsvæsenet.”

Hændelsen er betegnet som utilsigtet, fordi de involverede fagfolk ikke har til hensigt at forårsage skade. Tværtimod ville de helst undgå hændelsen. Utilsigtede hændelser kan forekomme som følge af mangler i sikkerhedssystemer, tekniske problemer med udstyr, uhensigtsmæssige arbejdsforhold, misforståelser eller tab af information.

Du kan anmelde en utilsigtet hændelse via dette link.

Rettigheder ifm. personoplysninger

For oplysninger uden for patientjournalen har du ret til at få ukorrekte oplysninger rettet eller slettet. Derudover har du ret til at anmode os om at ophøre med at behandle sådanne oplysninger om dig. Fra det fyldte 15. år har du normalt ret til at få at vide, hvad der er registreret om dig i en sundhedsjournal.

Hvis du ønsker at indgive en klage vedrørende vores håndtering af dine personoplysninger, kan dette gøres til Datatilsynet på Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. Yderligere oplysninger om Datatilsynet kan findes på deres hjemmeside: www.datatilsynet.dk.

Tilsyn med overholdelse af sundhedslovgivningen udføres af Styrelsen for Patientsikkerhed. Du kan finde kontaktinformation for styrelsen på deres hjemmeside: www.stps.dk. Vi tager eventuelle klager alvorligt og arbejder løbende på at sikre, at vores behandling af personoplysninger er i overensstemmelse med gældende regler og standarder.

I henhold til sundhedsloven er vi underlagt tavshedspligt vedrørende dine helbredsoplysninger og andre følsomme oplysninger. Dog kan vi, hvis det er nødvendigt, dele dine helbredsoplysninger internt blandt vores personale.

Videregivelse af helbredsoplysninger uden for klinikken kræver normalt dit samtykke. I særlige tilfælde, i overensstemmelse med sundhedslovens regler, kan der dog ske videregivelse uden samtykke. Dette sker typisk til andre sundhedspersoner, såsom din egen læge. Du kan finde de præcise regler i sundhedslovens kapitel 9 her.

De oplysninger, vi har registreret til brug for afregning, deles med betalingsformidlere i det nødvendige omfang for at gennemføre betalingerne. Hvis din behandling finansieres helt eller delvist af andre end dig selv, såsom din region, kommune eller et forsikringsselskab, videregiver vi også oplysninger om behandlingen til den instans, der skal betale.

Opbevaring af personoplysninger

Din journal opbevares i overensstemmelse med de retningslinjer, der er fastlagt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Ifølge gældende bestemmelser opbevares journalen i 5 år fra det seneste notat, som angivet i journalbekendtgørelsens § 15, stk. 2. Du kan finde yderligere information i bekendtgørelsen her.

I tilfælde af særlige omstændigheder kan journalen opbevares i længere tid.

Oplysninger, der er nødvendige for afregning og bogføring, opbevares i den periode, der er påkrævet af hensyn til disse processer.

E-mailkorrespondance mellem dig og klinikken slettes, når den ikke længere er relevant, og senest efter 1 år. Vi sikrer således, at kun relevante og aktuelle oplysninger bevares i vores korrespondance.

Patienterstatning

Vi dækker skader, der opstår som resultat af behandling ydet i klinikken.

Vores erstatning omfatter udelukkende økonomiske tab samt kompensation for smerter og/eller varige mén.

For mere information om Patienterstatningen og for at anmelde en skade, ved at klikke på dette

link. Vi står klar til at bistå dig i at søge erstatning i tilfælde af behandlingsrelaterede skader.

Atlantia Fysioterapi

Fysioterapi og fysioterapeut med fokus på hele dig

Professionel, nærværende og personlig behandling.
– udført af en osteopatstuderende.

30 29 15 74 Send mail